22. december: Vincent Baker
#22
D Vincent Baker
Debut: 2001
Alexandria-styrke: 1,5
Hidsighed: 46%
Kubik: 580 ccm
Vincent Baker er ex-mormon, og debuterede med Kill Puppies for Satan. Go figure. Han har blandt mange andre spil lavet Apocalypse World, som er fantastisk at hacke hvis man hacker det hårdt nok.
Hvis jeg skal nævne ét spildesigner-idol, må det være D Vincent Baker. Mellem In a Wicked Age og Apocalypse World har jeg spillet hans spil virkelig, virkelig meget. Han var prominent i første indie-bølge med Dogs in the Vineyard, og Apocalypse World er et af de centrale træk ved anden indie-bølge (sammen med Kickstarter, Patreon og andre crowdfunding-redskaber).
Apocalypse World (oprindeligt fra 2010) er et fremragende spil, og 2. udgaven er lige kommet. Blandt dets fine kvaliteter er at det er nemt at hacke, dvs. bruge som grundlag for sit eget spil, som er noget helt andet — Powered by the Apocalypse, som det hedder. Det har gjort det relativt nemt for håbefulde designere uden adgang til Fastaval-traditionen at gå i gang, og lave et mellem-godt spil. Mellem-godt fordi AW’s mekanik ser lidt generisk-agtig ud, men der ligger nogle specifikke emner og antagelser og gemmer sig i spillets regler; er man ikke bevidst om det, kan man få slæbt nogle ting med over i sit spil, som passer ind i apokalypsen men formentlig ikke i hvad end det nu er, man selv prøver at lave. D20-problemet i indie-format, om man vil. Hvis man bruger elementer fra AW men analyserer dem grundigt, snarere end bare reskinner, er der kosteligt guld at hente i AW. Det har frembragt fremragende spil såsom Dungeon World, Monsterhearts, Sagas of the Icelanders, Night Witches, Urban Shadows mm. En af de helt hotte ting lige nu, Bluebeard’s Bride, er et radikalt AW-hack. Selv har jeg lært virkelig nyttige generelle ting om at spille rollespil og i særdeleshed at spillede, af AW. Der er mange spil, der er nemmere at gøre godt, efter jeg er blevet bekendt med AW. Og jeg har selv leget med at hacke AW, ligesom adskillige andre nordboere.
Vincent Baker er en del af Massachusetts indie-miljøet ligesom bl. a. Emily Care Boss, Julia Bond Ellingboe, Epidiah Ravachol og Vincents kone Meguey Baker, som også har været involveret i AW2. Han blogger på anyway, som har virkelig meget interessant stuff om design og teori, men dog lider noget under at en del af konversationen er flyttet over på Vincent Bakers Patreon.
planB - this revolution will not be televised 
Jeg sidder midt i problemet 🙂 Jeg låner mekanikken og moves til mit dystopiske selvtægts/superheltescenarie, som har en relativt (kompleks, men) traditionel Fastaval struktur, som ikke harmonerer med den grundlæggende Story now tilgang. Men jeg tror folks forventninger er det største problem i det – systemet kan godt tåle det.
Hans oplæg i cafeen, da han var æresgæst, som jeg gik til rimeligt skeptisk, var fænomenalt, og jeg refererer nærmest ugentligt til det – “vi er dialogdesignere, ikke spildesignere” er en linie, der giver mening for både mig og kunderne på dagjobbet.
Ja, han er en ret klog mand.
Og det lyder lidt som om du er på vej til at gå i et par klassiske Powered by the Apocalypse-fælder. Systemet er robust nok til at du kan gøre nærmest hvad som helst med det, og det bliver OK. Hvis det skal blive GODT, er du nød til at gå ind i en lidt nærmere analyse af hvilke temaer og antagelser der ligger i AW, og hvordan systemet understøtter dem. Ellers ender du med mekanik som understøtter nogle andre temaer end dem som er centrale i din historie.
Den meget korte version: Næsten alle moves i AW handler om kamp om knappe ressourcer og utilsigtede konsekvenser af drastiske handlinger. Det er ikke svært at hacke om til noget andet end ressourceknaphed (men man skal lige gøre det), men det hele bliver noget hejs hvis man ikke har plads til konsekvenser og bivirkninger. Hvilket man godt kan på anden vis end klassisk AW plotløshed, men man skal.
[…] #22: Vincent Baker […]
Julekalender: Bilkort | planB - this revolution will not be televised said this on 23. december 2016 hos 08:45 |