[Miljøet] En udød hest

For nylig glædede jeg mig. Jeg samlede en gammel blog-post note op vedrørende “rigtigt rollespil”[1], og konstaterede med fornøjelse at det ikke rigtig længere er nær så relevant en diskussion i nabolaget af Fastaval, som det var tilbage i nullerne, hvor der blev brændt meget krudt af på om dette eller hint nu var rigtigt eller forkert rollespil. Sådan er det ikke længere, heldigvis! Nu er vi nede på at det bare er en smule genre-snobberi, som siver ind fra det omgivende samfund — vi er så langt fremme på dette punkt, som man rimeligvis kan forvente. Eller, det troede jeg. *Suk*

Helhest

Tid til at prygle den igen

Genopstanden, muteret og stadig træls

Jeg havde en fremragende, socialt og rollespils-mæssigt broget men frydefuld Fastaval i påsken i år. Brætspil fik jeg ikke spillet, men jeg fik talt godt med adskillige brætspils-engagerede venner, som er en væsentlig del af min Fastaval-oplevelse. Næsten alt var så vidt jeg opfattede fryd og gammen, indtil vi nåede til Otto-festen og de efterfølgende dages diskussion på nettet.

Hvad der blev sagt fra scenen til festen var helt cool. Omkring mange af bordene var stemningen god, og det faldt naturligt for os at glæde sig over hinandens ting og på hinandens vegne. Og så var der de mørke kroge, og til tider også steder midt i det hele, hvor folk trash-talkede hinandens spil og spil-indsats, og kom med nedladende komplimenter af typen “det var da meget godt …af den slags at være”. Nogle gange til folks ansigter, nogle gange i semi-private samtaler — men den slags spreder sig selvfølgelig, og er med til at sætte den generelle stemning. Adskillige mennesker som havde lagt meget arbejde i deres spil blev ganske kede af det — i visse tilfælde folk, der selv havde været med til at trash-talke andre.

Så kan man sige at de kunne lære det (og det kan de forhåbentlig), men kede af det folk er stadig kede af det. Og det er stadig et problem for alle os andre også, hvis folk der har stillet op med spil, eller har vovet pelsen som spilleder, alvorligt overvejer ikke at gøre det igen fordi de er blevet kede af nedladende kommentarer.

Helt bortset fra de konkrete personer, som har fået deres spil (og indirekte eller ret direkte dem selv) talt ned, så gør den hårde tone også at spildesign-miljøet bliver unødvendigt truende og nedkølende for folk, der overvejer at stille op som debutanter. En ting er at man kan bekymre sig om hvorvidt ens spil nu er så godt og om det kan gøre spillere glade, en anden ting er at stille op til at blive foragtet, til sit ansigt eller bag sin ryg.

Ydermere er der potentialet for fløjkrige og gruppe-fejder i Fastaval-miljøet, og selv om der kan være en vis, kortsigtet tilfredsstillelse i det, så er det sgu noget lort. Jeg ved ikke om brætspillerne trash-talkede om rollespillerne (ikke rigtig en samtale, jeg havde direkte adgang til ved lige den lejlighed), men der var en håndfuld indflydelsesrige rollespillere (som burde vide bedre), der trash-talkede om brætspillerne og brætspillene.

Udover den trælse konflikt bræt vs rolle, som ikke leder nogen gode steder hen, viser det sig også at genre-snobberiet i praksis er mere end bare et svagt ekko af det omgivende samfunds småborgerlige standarder. Man skulle tro at vi i et nørd-miljø af alle steder ville have forståelse for at ting kan være gode uden at ligne standard-modellen for RIGTIG kunst, men desværre har en del af den sårende snak gået på at komik, fantasy og action højst kan være godt af den slags at være. Som om vi ikke ved hvor meget sværere det er at få folk til at grine end til at græde med rollespil, eller at lave veldrejet action som faktisk passer i en novelleblok. Og den slags fodrer modreaktioner af typen “fuck det elitære pis”, hvilket heller ikke er super fedt.

Problemerne

For at opsummere & understrege:

Unødige omkostninger ved kreativ indsats — spildesignere, rolle som bræt, lægger allerede virkelig mange kræfter og meget lidenskab i at bidrage. Vi gør det at kærlighed til spil, af kærlighed til spillere og det inspirerende, kreative miljø, og ja, en del af os gør det sgu også for de sociale belønningers skyld, lige så meget eller mere glade gamle og nye venner som gyldne gips-pingviner.

Skræmmer nye kræfter væk — det er fint med barrierer som sikrer at det rollespil som får kostbar båndbredde på et sted som Fastaval ikke er ligegyldigt, talentløst og lavet uden kærlighed, men barrierer som forhindrer fornyelse og holder folk med talent og hjerteblod ude på grund af trælse, sociale julelege er noget skidt. Barren er RIGELIGT høj som det er.

Puster til konflikter, som ikke behøver at være konflikter — Fastaval har lige så meget brug for strid mellem rollespillere og brætspillere, som fisk har brug for cykler. Og det dér med om et givent rollespil er værdig til at kaldes RIGTIG kunst? Det er sgu heller ikke noget, vi i det lange løb bliver lykkeligere af, eller for den sags skyld velsignet med mere og bedre rollespil, og det får en masse mennesker til at føle sig udelukket fra det gode selskab. Så længe der stadig er en fremtrædende plads til artsy rollespil (og den er vist ikke engang bare en lille smule i fare!), er det unødvendig trælshed.

Er generelt træls — helt ærligt, vil vi hellere have et miljø hvor vi piller hinanden ned end et hvor vi bygger hinanden op?

Men?

Skal vi være totalt PC og undertrykke ytringsfrihed? Er der ikke bare grov humor, som skal respekteres som en del af gamet? Fuck nej. Der er mange slags humor, og to af dem som ofte bliver forvirrende forveklset er…

Humor som udstiller absurditeten og selvmodsigelserne i dens emne og humor som er en undskyldning for at sige hvad man mener uden at skulle stå til ansvar for det, se f. eks. en ustyrlig mængde sexistiske eller racistiske jeg-ligger-ikke-under-for-politisk-korrekthed #¤%&@£$!!! lorte-jokes.

Hvis du møder modstand mod noget snavs, du har sagt om andre, og du finder din mund fuld af ord om at det “bare er for sjov”, så bør du EDDERMANEME kigge godt efter i dit hjerte om det er den ene eller den anden slags humor du har haft gang i. Du har ret til at bruge din frihed til at lukke lort ud, men du har ikke ret til at forhindre andre i at bruge deres frihed til at påpege at dit lort stinker. Og hvis du føler et stærkt behov for at lukke nederen lort ud og gerne vil gøre det uden at være mere socialt skadelig end højst nødvendigt, så find lige nogle private forhold som faktisk er private, ikke bare sorta-kinda-but-not-really.[2]

Har du aldrig selv gjort det, Troels? Er du ikke hyklerisk nu? Ja og nej. Hvis du roder nok rundt på internettet, eller bare på nærværende blog, kan du utvivlsomt finde eksempler hvor jeg har brugt humor til at afskærme mig selv fra kritik, men min pointe her er ikke at pådutte alle som nogensinde har lukket lort ud individuel skyld og skam. Jeg har gået et år på katolsk skole, og tro mig, jeg er virkelig ustyrligt ligeglad med individuel skyld og skam. Hvad jeg er interesseret i er AT VI KOLLEKTIVT TAGER ANSVAR FOR KULTUREN, OG FOR FREMTIDEN GØR DET BEDRE!!!

Gøre det bedre

Hvordan ser “bedre” så ud?

FOR DET FØRSTE — hvis du åbner munden for at sige noget, som vil gøre nogen kede af det, hvad end det er til deres ansigt, bag deres ryg eller for den sags skyld på nettet, så tøv en kende og overvej om du har en reelt god grund til det, eller om du bare er unødigt træls. Hvis det sidste er tilfældet, så sig noget pænt eller tal om noget andet. Og hvis det første er tilfældet, så sig det så pænt som du rimeligvis kan i sammenhængen.

FOR DET ANDET — og nu bliver det svært — hvis nogle af dine venner lukker lort ud som vil kunne såre folk, så sig noget.[3] Lad være med at le med og bekræfte dem i at VI taler sammen. Hvis du kan, så sig noget i retning af “er vi ikke holdt op med at tale sådan?”, og ellers er det bedre at du svarer med akavet tavshed end at du ler med og bekræfter dem. Lidt har også ret, og vi skal starte et sted.

Vi kan nok ikke forvente andet end at den fucking møg-krikke vil forsøge at snige sig tilbage igen i den ene eller den anden form. Så skal vi give den en dragt prygl. Sammen.

*****

.

1: Bonus-blogindlæg i fodnoterne! Sidste år var jeg i USA og havde en fascinerende samtale om kultur med et rart, rollespillende amerikaner-menneske ved navn Max Gladstone. Han fortalte blandt andet om det amerikanske fænomen “non-denominational christians”. Det vil sige at de nægter at være en bestemt retning af kristne (såsom katolikker, protestanter, ortodokse mm.), de er i egne øjne BARE kristne. De RIGTIGE kristne som holder sig til Guds ord i biblen snarere end til senere, ufuldkomne, menneskelige fortolkninger — dvs. rasende fundamentalister uden synderlig gnist af selvbevidsthed, men med masser af selvfølelse. De mindede mig om dengang i nullerne hvor danske rollespillere i tilsyneladende alvor kunne finde på at sige ting som “jeg er bare rollespiller, i modsætning til de andre derovre som er live-rollespillere” — eller bord-rollespillere, eller systemrollespillere, eller systemløse, eller whatever. Det skrev jeg så en note om som et muligt blogindlæg, men konstaterede at det er vi faktisk mostly holdt op med, så det ville være at prygle en død hest, og noten røg i skuffen. Indtil Fastaval, hvor det jo altså har vist sig at nissen desværre er flyttet med. I form af en muteret, udød hest som skal have prygl til den går væk igen. Indtil videre.  

2: For eksempel til en fest hvor der vader dusinvis af andre mennesker forbi mens i snakker.  

3: Ligesom med sexisme og racisme. Der siger vi jo også fra, right?  

Reklamer

~ af troelsken på 29. april 2019.

2 kommentarer to “[Miljøet] En udød hest”

  1. Du skriver under din sidste overskrift at man skal gøre sit bedste for at sige det så pænt som muligt. Jeg er enig, med den lille tilføjelse at siger man det så konstruktivt og pænt som man kan, er min erfaring at det giver de bedste resultater.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: