[Miljøet] Netværker, nørdværker

 

Denne edderkop har røget fed

Denne edderkop har røget fed

Wowps! Så blev denne her lille ting, jeg har gået og fiflet med, pludselig aktuel, qua den dramatiske udvikling i Alea, foreningen bag Fastaval, hvor uenighed i bestyrelsen på baggrund af konflikt med bunkeren og generalen er mundet ud i at mindretallet i bestyrelsen forsøger på at stable en ekstraordinær generalforsamling på benene med nyvalg til bestyrelsen. Blogindlæg hermed fremskyndet.

Vi har i rollespilsmiljøet en masse foreninger, men bestyrelser, generalforsamlinger og næstformænd beskriver ikke rigtig, hvordan det fungerer. Jeg har tygget på dette her i noget tid, og burde utvivlsomt også have læst 3.000 siders antropologiske og politologiske studier for at kunne udtale mig mere kvalificeret. Uheldigvis for jer, kære læsere, har jeg et liv af en slags, så I må nøjes med mine tanker og meninger på baggrund af mine mange års formelle og uformelle kulturhistoriske studier, suppleret med lidt internet-søvnløshed. Jeg er pænt sikker på at jeg i det store og hele har ret i det her, men for at se på den lyse side, så åbner det selvfølgelig op for at I kan mene noget uden at føle jer undertrykt af min massive hyperkompetence. For resten er det øjensynligt hipt for tiden at tale om netværkskultur. [1] Vil I lige starte med et lille teori-brushup, kan I jo se her. Ellers, så spænd sikkerhedsbæltet, for nu går det løs.

Personlige netværker, formelle elementer

Vi er en bunke mennesker, der kender hinanden på kryds og tværs og har nogle overlap af nørdede interesser. Når så der er nogen, der vil lave noget nørdet, overbeviser de andre nørder, de kender, om at det er en god idé, og overtaler dem til at deltage og bidrage. Det kan fungere i helt lille skala, i stil med…

hey, er der nogen, der vil spille noget Dominion hjemme hos mig på næste tirsdag?

…men også i stor skala; 400-mand-på-en-græsmark lives og conner som vender tilbage år efter år. Det er dog ikke sådan at alle i praksis er lige meget i stand til at få ting til at ske. Nogle mennesker har flere forbindelser og bedre evne til at trække på dem. Det kan skyldes personlige ressourcer, popularitet og ry, stategisk fordelagig position i netværket (i denne sag eller almindelighed) og gentagelse (det er f. eks. nemmere at overtale folk til at stable en con på benene hvis det også skete sidste år). Ofte flere af dem, og de hænger gerne i nogen grad sammen. Af kritisk vigtighed for båndene er tillid og social anerkendelse. Bånd kan være egalitære eller hierarkiske, og begge slags forbindelser vil være at finde i næsten alle netværker.

Når gentagelse udmønter sig i institutioner og organisationer (jeg nævner helt tilfældigt spil-conner) vil der være nogle individer og grupperinger, der går igen og dominerer den sociale sammenhæng eller dele af den. Disse personer vil så i ganske stor grad kunne kontrollere adgangen, dels til institutionen, dels til den dominerende gruppe. Hvis institutionen er en succes gennem længere tid, vil der helt sikkert være udskiftning i den dominerende gruppe (eller grupper) undervejs, udskiftning som afhænger af gruppens evne til at tiltrække nye kræfter og kontrolleres af gruppens evne til at holde folk ude. Begge dele hænger sammen med at ingen gruppe eller institution svæver i et tomrum, men er en del af en større sammenhæng. For eksempel nævne nationale og internationale nørd-miljøer, men jeg kunne også nævne professionelle og familiemæssige netværker.

Som udgangspunkt sker handlinger og udvekslinger i netværker personligt, uformelt og ad hoc. Det er dog muligt at knytte formelle elementer til i øvrigt netværksbaserede organisationer. For eksempel er foreninger med vedtægter, medlemskaber, bestyrelser og ikke mindst kasserere ganske populære i det danske nørd-landskab. At en con kan have eksplicitte ordensregler kunne være et andet eksempel. Ligeledes er en del organisationer ganske formelle af karakter, men handler næsten altid også på baggrund af udvekslinger i personlige netværker.

Og hvad er der så galt med det?

Selvsupplerende netværker kan godt blive lidt indspiste…

  • Det kan ske at adgangen begrænses mere ud fra opfattelser af coolness, velforbundethed og færdigheder udi at netværke, end ud fra egentlig vilje og evne til at bidrage positivt til hvad sagen nu er. Nepotisme kan være et problem. Og det kan være pænt råt for folk, hvis stærkeste sider ikke er sociale og politisk/intrigante færdigheder.
  • Det kan være at netværket selvsupplerer primært med folk der ligner de som allerede er med og mener og ved det samme som de, der allerede er med, og på den måde går netværket glip af værdifulde ressourcer i form af viden, perspektiver og appel til en bredere medlemsskare.
  • Netværker er kilder til magt for velplacerede individer, og magt kan som som bekendt korrumpere. Selv magt over nørder. Mere nepotisme.
  • Det kan være pænt rocker ufedt at stå uden effektiv netværksadgang, eller med adgang til netværker der vil noget andet, end du vil. Og netværksadgang er ikke altid nogen ganske fair sag. Nepotisme, samt racisme, overklasse der hænger sammen som ærtehalm, bandeuvæsen og mange andre dårligdomme, som rækker langt ud over vore ydmyge nørd-miljøer.
  • Hvis man er uden effektive forbindelser i en sammenhæng og har et eller andet påtrængende behov, kan det være både svært og frygtindgydende, også selv om det man har brug for skulle være i netværkets interesse. Vi kunne som helt tilfældigt eksempel sige, at hvis man er en 14-årig ungdomsskole-elev på con og bliver utilbørligt generet af en eller anden ældre, mere velforbundet person, og der ikke er en rimelig klar formaliseret procedure for håndtering af den slags, så er man fuldstænding afhængig af at et velforbundet individ tager éns sag op og løber med den i netværket. Og selv hvis et relevant velforbundet individ (en con-arrangør/general) ville være tilbøjelig til at hjælpe, vil det overhovedet at spørge et velforbundet individ om at hjælpe mod et andet være skræmmende — og med god grund! Og det her ER kun et eksempel, der kunne være meget andet end chikane på spil.

Og hvad er det så godt for?

Af en eller anden sær grund bliver folk ved med at sige at kapitalisme virker (og derfor er det en god idé at sælge samfundsmæssig infrastruktur til kapitalfonde, eller noget). Jeg siger pfft! Kapitalisme er den pureste døgnflue sammenlignet med personlige, uformelle, ad hoc netværker. De har været (og er) en utroligt fremherskende og effektiv måde for mennesker at organisere sig på, formentlig så længe vi har været en distinkt art. En gang sagde en stenalder-jæger til nogle andre:

Hey, kunne det ikke være helt vildt fedt hvis vi samlede en HEL masse folk og nakkede en motherf*cken mammut?!?

…og derfra gik det slag i slag. Eller sådan noget — i modsætning til den evolutionære psykologis frådende fans vil jeg ikke påstå at have særlig meget sikker viden om samfundsstrukturer i palæolitisk tid.

Right, som jeg sagde: Netværker virker. Blandt andet herfor:

  • Netværker er en god måde at både finde og opdyrke færdigheder og talenter, og få ting gjort.
  • At nye individer er nødt til at bevise deres talent og pålidelighed er godt for helheden. Dels motiverer det individer til at bidrage konstruktivt og bygge med, dels gør det at uafprøvede ikke så ofte ender på kritiske nøgleposter, hvor de kunne volde skade enten aktivt eller passivt. Det kan være lidt brutalt, men det kan være en god ting i en given sammenhæng at man kan holde folk ude, som ville fucke det op. Eller smide dem ud, afskære deres forbindelser, hvis de er inde i varmen men fucker for meget op.
  • Den gradvise opbygning af kontakter og ry for pålidelighed og talent, som netværk fordrer, gør at tingene udvikler sig organisk. Et vist mål af langsommelighed hjælper til at sikre mod at store mængder af ressourcer kastes i et hul i uovervejet kådhed (en del glade kapitalister ville gøre vel i at være lidt mere oldschool på denne måde, og langtidssuccesfulde kapitalister gør som regel faktisk dette her).
  • Netværks-baserede organisationer har sjældent et totalt forenet hierarki, men har en klynge af forbundne centre. Fastaval er for eksempel ikke bare en enkelt klynge af indspiste rollespils-forfattere: Der er bunkeren og de centrale logistik-folk, der er rollespilsforfatterne, rollespilsottodommerne og folk omkring dem, der er de tilsvarende brætspils-folk, der er infoen, der er brandvagten, der er dirtbusterne, der er Duck Soup, og sikkert et par stykker til. Alle disse er forbundne men ikke identiske grupperinger, og hvis man ikke har held eller personlig kemi et sted, kan man prøve lykken et andet, og det er en utroligt god ting, som både er fremmende for fleksibilitet, ressourceudnyttelse og for de enkelte nørders mulighed for social og nørdlig tilfredsstillelse. Og på samme vis er der flere conner, og lives, og alt muligt andet selv i en lidt mindre dam som det danske rollespils-miljø. Sådan en gang diversitet er på alle mulige måder en god ting.

Hvad kan vi stille op med disse tanker?

Med hensyn til praktisk organisationsarbejde og netværkspleje i nørdet sammenhæng bør I læse nogle kloge ting, som Lizzie Stark skrev for nylig. Derudover, meget kort fortalt, bør vi for det første erkende at dette er den virkelighed vi opererer i, og opgive enhver tanke om at organisere eller formalisere os ud af det i større stil, omend det i mindre skala kan have noget for os. For det andet bør vi erkende de svagheder som kommer af netværksorganisering og lappe på dem som det nu er muligt, og for det tredie bør vi fokusere på styrkerne og udnytte dem optimalt.

Andre organisationsformer end netværker

Hvordan kunne vi i nørdmiljøet organisere os på andre måder end som netværker? Helt grundlæggende kan vi ikke, for det ville ikke virke godt nok.

Vi kunne prøve med hel- eller halv-offentlige formelle institutioner, eller væsentlige underafdelinger underafdelinger af sådanne. Her skulle nørderiet gennem længere tid kunne overbevise baglandet om den kulturelle eller praktiske værdi, fremfor at have nørderiet og fryden ved det som det primære formål. Det ville næppe holde meget længere end til den næste gang der var nedskæringsrunde eller en leder med behov for at demonstrere handlekraft. Det nærmeste vi i denne genre har til en stabil succes af en vis størrelse må vist være Østerskov, og i mindre skala, spredt rundt i landskabet, diverse ungdomsskole-rollespils-hold. De er også rigtig fine og gode, men ikke rigtig et stabilt og gangbart alternativ til netværks-nørderi, blot et værdifuldt supplement.

Vi kunne prøve med kommercielle virksomheder. I USA er det for eksempel i langt større grad kommercielle udgivere af spil, der bærer connerne og miljøet. Når vi sammenligner nærmere med amerikanske forhold, har vi dog ikke grund til at være særlig misundelige. Under den model er det betegnende, at virksomhederne er ret konservative og glade for laveste fællesnævner, og at aktiviteterne er temmelig hæmmede af ikke blot at skulle bruge lidt penge som smøremiddel (som jo er nødvendigt for at få snart sagt hvad som helst til at ske i grundlæggende kapitalistiske samfund som vore), men rent faktisk at skulle tjene væsentlige mængder af penge. Og det er betegnende, at de mest udbredte og succesfulde kommercialiseringer af organisering af nørde-aktivitet inddrager så meget personlig netværksaktivitet, som de kan slippe af sted med. Se bare Pathfinder Society som eksempel. I dansk sammenhæng kan jeg komme i tanker om nogle eventbureauer og store børne-lives, som organiserer kommerciel rollespilsaktivitet med nogen succes, og så konsulentvirksomheder som Workz, der bruger brætspil som virkemiddel til praktiske ikke-nørdede formål. Samt butikker som Fantask (deres spilfestival er i morgen lørdag, by the way) og Faraos Cigarer, der organiserer spil for at fremme salget. Det er også vældig fint, og udmærkede bidrag til miljøet, men vi ville have et trist lille nørde-miljø, hvis det primært var drevet af kommercielle interesser.

Kompensere for svaghederne ved netværker

Hvorfor nævnte jeg ikke foreninger som alternativer til netværker lige før? Fordi foreninger er et par formelle elementer og lidt demokratisk fernis klasket på, hvad der grundlæggende er de pureste private, personlige, uformelle, ad-hoc netværker. Det kan der dog være gode grunde til at gøre! Det kan som tidligere nævnt løse eller afhjælpe adskillige iboende problemer ved netværks-organisering. Det gælder først og fremmest håndtering af penge og placering af (retsligt og erstatningsmæssigt) ansvar. Ud over meget lille skala er det simpelthen en forrygende fantastisk ide at have regnskaber, revision og foreningskonti, for ellers er mulighederne for misbrug for store og fristende, og vil blive brugt. Foreninger gør også at man kan slippe for at knusende stort ansvar påhviler enkeltindivider, hvilket nok ville have en afsvalende effekt på nørdeaktivitet i større stil. Bestyrelser, generalforsamlinger og valg giver også nogle spilleregler, der kan bruges til at organisere uenighed med ledelsen langt mere ordnet og langt mindre grimt end det ville være tilfældet, hvis alt kørte helt privat og personligt. Konflikter i foreninger kan stadig blive alt rigeligt personlige, men chancen for at det ender i komplet kaos eller mord er mindre.

Tag for eksempel den aktuelle situation i Alea. På den ene side giver de formelle regler et bræt (flere, faktisk, som når bestyrelses-mindretallet “skifter bræt” ved at inddrage foreningsmedlemmerne i at få stablet en ekstraordinær generalforsamling på benene) at udspille konflikten, hvilket man kan sige opfordrer til at tage konflikter, som ellers kunne være undgået. På den anden side bliver det i de fleste muligt at gennemføre konflikter uden at organisationen falder fra hinanden i splid og folk der kapper forbindelser i netværket. Formelle spilleregler er selvfølgelig ikke en garanti for at det sociale netværk overlever konflikter, men de øger chancen og tillader i nogen grad deltagerne at lade som om konflikterne ikke er personlige. På den tredie side kan man sige at de formelle regler (afstemning i bestyrelsen) måske har forledt nogle medlemmer af bestyrelsen til at forsøge sig med en magtudøvelse (udskiftning af General Ole), som de har formel magt til men ikke nødvendigvis uformel magt til i form af ren faktisk støtte i det sociale netværk omkring Fastaval. Det er lidt kompliceret, det her. 

En anden måde, hvorpå man i forenings-regi kan koble formelle elementer på netværker, er gennem regler. Ordensregler med procedurer for rapportering og håndtering af problemer kan have den fordel over rent personlige løsninger, at de dels er mindre grotesk unfair over for outsidere (omend det nok er svært at undgå at det bliver LIDT grotesk unfair), dels tillader meget nemmere opsamling af oplysninger og erfaringer, så det bliver muligt at spotte mønstre af problemer og reagere på dem. Helt banalt: Hvis alt håndteres ad-hoc og stilfærdigt, kan et røvhul slippe afsted med “bare en første advarsel” overfor ti forskellige mennesker. Er ordensregler meget firkantede kan de dog spærre for at finde pragmatiske løsninger på problemer. Især ordensregler som ikke tillader en eller anden grad af eskalering, men fordrer at man rykker direkte til hårdeste straf ved første tegn på problemer, kan være uheldige. Con2 har for eksempel nedskrevne ordensregler, og hvis det politisk korrekte femifascistiske tankepoliti indtil videre har brugt dem til at lukke munden på friheds- og ytringselskende rollespillere, så har de i alt fald lavet et habilt coverup…

Det kan som ovennævnt være praktisk at koble formelle elementer på netværkene, men som antydet omkring ordensregler er det ikke altid uproblematisk. For mig står Viking-con som et eksempel på en institution i det danske nørdemiljø, som har været tæt på at slå sig selv ihjel med formalisering og centraliseret kontrol med al aktivitet. Der er spædt og spændende nybrud på den front, men Viking-con har været ved at udbrænde et halvt dusin af mine personlige venner som aktive i rollespilsmiljøet med stiv kontrol.

Formalisering er heller ikke den eneste ting, man kan gøre for at tweake på miljøets forhold. God gammeldags offentlig samtale kan også have en del for sig (det er for eksempel det, jeg har gang i her), sammen med andre mere eller mindre målrettede bevægelser for at flytte holdninger og dermed hvordan der ageres ude i netværkernes krinkelkroge.

Generationsskifter kan også være et problem i netværker, specielt i over-homogene klynger. Nogle gange kan det være helt OK at en mindre klynge af nørdhed eksisterer primært for at betjene nogle specifikke individers nørde-behov, men for større klynger og organisationer gælder det, at de øger deres langsigtede overlevelseschancer markant, hvis de satser på en vis diversitet af interesser og medlemmer, og ikke mindst arbejder målbevidst med generationsskifter.

Udnytte styrkerne ved netværker

Netværker er stærke, fleksible og har en forbløffende evne til at flytte rundt på menneskelige ressourcer i forhold til behov, og hvis vi erkender disse styrker, kan vi bruge dem målbevidst og spille på vores miljøs styrker. Netværker kører som nævnt i starten i høj grad på tillid og anerkendelse. Den succes som conner som Fastaval og con2 har nydt i nyere (nørd-)tid skyldes blandt andet, at de aktivt og positivt udnytter tillid og anerkendelse. Ikke ved at dele ubegrænset tillid og anerkendelse ud til alle, men ved at give en solid start-pakke med antagelse om at man aktivt vil bidrage til at løfte det fælles projekt, og mulighed for at få mere ansvar, og dermed mere tillid, og selvfølgelig mere anerkendelse, HVIS man er villig til at løfte begynderopgaverne og i øvrigt ikke pisser alle omkring sig af.

Men det ville være kedeligt hvis jeg bare talte om alle de ting, nogle af os gør rigtigt, for vi kan gøre det BEDRE! En klassiske networking-ting er at man kan bringe ressourcer til netværket (og sig selv) ved at udvide det med folk, der ikke er kloner (om man så må sige) af de eksisterende medlemmer. Sagde jeg ikke tidligere at homogenitet er en netværkssvaghed? Jo, men det personlige i netværker gør dem stadig mindre elendige end så mange andre organisationsformer til at række ud.

Både Nyt Nordisk Rollespil og de sidste ti års transatlantisk tøbrud er fine eksempler på udvidelse af vøres nørde-netværk hen over geografiske grænser, men der er ting vi kan gøre bedre. Vores nørde-netværker er, som jeg kender dem, med markant mandlig overvægt (hvilket vi arbejder på, men ikke vildt effektivt), og med absurd enorm overvægt af hvid middelklasse, væsentligt ud over hvad den generelle demografi tilskriver. Fastavals forfatterkreds er også pænt fucking akademisk. [2] Her kunne vi formentlig vinde en del ind i form af personlige ressourcer, nye perspektiver til at udfordre de gamle og kaste interessante spil af sig i egen ret.

Desuden kunne vi overveje at gøre en bevidst strategi ud af at modvirke tendensen til centralisering, til at enkelte kraftcentre suger al opmærksomhed og alle ressourcer til sig. Sunde netværker står og falder ikke med en klynge. Tag ikke fejl, jeg knuselsker Fastaval, men jeg er glad for at der er andre conner til, og ville ønske at flere folk begyndte at betragte de andre som andet end dårlige undskyldninger for Fastaval. Personligt har jeg stor glæde ud af at bruge con2 og Viking-con til andre ting end jeg bruger Fastaval til, og der er mange andre potentielt og reelt interessante punkter i nørd-nettet.

Hvad nu?

Hvad kan og bør vi gøre og mene? Både lige nu og i det hele taget med alt muligt i miljøet, som ikke har med Fastaval at gøre. Hvad mener I?

*****

1: Emilia van Hauen siger at det er hipt, hvilket gør mig lidt beklemt over det gode selskab. Og hun siger det endda til forsvar for Henrik Dahl, hvilket gør mig endnu mere beklemt. Jeg mener, manden har IKKE engang ordentligt Peter Fallesen-hår længere.

2: Ja, jeg er hvid, dansk middelklasse-mand med akademisk baggrund. Ja, jeg plæderer for flere folk, der ikke er mig.

Advertisements

~ af troelsken på 4. april 2014.

7 kommentarer to “[Miljøet] Netværker, nørdværker”

  1. Hej Troels.

    Du har lavet mange halve tanker, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forbinde det hele sammen i mit edderkoppespind.

    Ønsker du at smide en bold op om vi skal til at se på om vi skal ændre den måde Fastaval fungere på i dag?

    Som jeg ser det vil der altid være kampe der skal tages, der nogle gange kan slå gnister. Dette er som regel rigtig godt for at skabe nye ting, da tingene ellers har det med at stagnere.

    For hvis vi ikke har disse kampe vil tingene stagnere og flammen omkring det vil stille og roligt forsvinde indtil der kun er gløder tilbage.

    Dette er noget vi oplever både i dansk politik i øjeblikket og ligeledes på de CON’s der ikke har formået at forny sig selv.

    Om hvordan slaget omkring fastaval vil endne ud kan ingen vide. Men jeg er sikker på at vi nok skal komme igennem det på en god måde.

    Ps. tak fordi du skriver lange og røgfulde tekster som jeg næsten ikke orker og læse det hele af..

    • Altså, med undtagelse af halvandet afsnit er denne her klamamse skrevet, før internettet brød i brand. Det er ikke primært tænkt fra min side som et forsøg på at få en politisk dagsorden ud mellem sidebenene, men som baggrundsanalyse af hvad det er for et “bræt”, vores small community politics udspiller sig på.

      Du har ret i at der nok altid vil være kampe af den ene eller den anden slags, med mindre en given del af netværket er på vej i graven af lutter stagnation. De kan dog udkæmpes på mere eller mindre konstruktive måder. Lige nu har vi et reelt ret uformelt styret FV, og en lille håndfuld folk, som prøver at bruge “hård” formel magt til at ændre ting på en anden måde, end der traditionelt har været anvendt.

      (Og nu min Aleapolitiske mening: Bestyrelsesflertallet har faret alt for hårdt frem, og bruger “we the people”-retorik på baggrund af en GF, hvor kun en lillebitte brøkdel af medlemmerne deltog, fordi ingen anede at det var her FOLKET var. I en situation hvor vores forhold til Mariagerfjord Gymnasium stadig ikke er endeligt afklaret forekommer det meget klart ikke i Fastavals interesse at fjerne den mand – Ole -, der har talt gymnasiet ned og som de har et forhold til.

      Egentlig er det lidt en skam, fordi diskussionen om FVs meget høje grad af uformalitet måske nok var værd at tage. Denne her måde fremstår dog ekstremt uhensigtsmæssig og ukonstruktiv. Og idéen om at vi bare kan lade afgørelsen ligge og flyde indtil sidst i august, som bestyrelsesformanden har udtalt, forekommer ikke viis.)

      Og nu tilbage til programmet. 🙂

  2. […] Kort sagt, græsrodsindsats snarere end forfatterkvoter. Vi kan sætte ting i gang og opfordre, men det hænger i sidste ende på jer. Hiv kvinder med i forfatter-live. Drøm med på deres forfatterdrømme. Lov dem kage. Whatever. Det her står og falder med jer. […]

  3. […] points og føre egen inspirerende, engagerede samtaler om de ting, man går op i. Udvikle på de dele af netværket, der understøtter de ting, man godt selv kan […]

  4. […] Når man stiller sig op og kalder til nørd-samling, så kommer man for en stund til at være midtpunkt for en masse med-nørder. Hvis man kan få det til at løbe rundt i en lille måneds tid i træk, har man i nogen grad vænnet folk til at samles om én, til at lytte til én, til at se op til én. Man bekræfter og styrker sin position inden for det sociale netværk. […]

  5. […] skaffer man så spilledere? Det er rigtig meget en netværks-ting. Noget med tjenester og gensidig social bekræftelse på kryds og tværs af, at vi godt kan lide […]

  6. […] Hvis du vil vide mere? […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: