Backstory, en ædel kunst

Baggrund for rollespilskarakterer — lad os tale lidt om hvad det kan, og hvad der skal til for at det bliver godt. Jeg har for nylig været ude i både et par diskussioner om konkrete backstories, og et par om backstory som sådan. Og nu har jeg lyst til at dele og diskutere på internettet! Så hvad tænker I?

backstory

Under dette indlæg er der frit lejde til at dele backstories, hvis I også bruger dem til at sige noget om backstory generelt…

Hvad er backstory godt for?

I indlægget fokuserer jeg på hvordan det kan være godt for rollespillet, og størsteden af krudtet bruger jeg på betragtninger om hvordan man kan maksimere dén værdi. Og mit fokus er på rollespils-hjemmekampagner, men men meget af det kan også bruges til livescenarier, til at skrive con-scenarier eller helt fjerde ting.

Allerførst, goderne…

SJOVT I SIG SELV. Det kan være en fin, kreativ fornøjelse at lege med at forme backstory i sit hoved, og det er en fin anledning til at dagdrømme.

START-FRØ. Backstory kan hjælpe os som spillere med at komme hurtigt og godt fra start med at spille karakterer, ved at lade os starte med en fornemmelse af hvem de er som personer. Uden en backstory som vi kan føle et eller andet for, vil karakteren fra start af typisk bare være en samling tal og ord, og ofte er det først i spil at der sker noget rollespils-alkymi som giver karakteren en sjæl. Startfrøet er måske den mest åbenlyse og populære værdi af backstory, og man skal ikke undervurdere den — men man skal heller ikke overvurdere den. En spillet karakter som ikke fejler helt, VIL antage sit eget organiske liv hvis man ikke brutalt blokerer for det, så efter et par spilgange vil startfrøet have gjort alt hvad det kommer til.

MOTIVATION. Har du nogensinde siddet med en rollespilskarakter og overvejet om karakteren overhovedet ville være med, hvis de selv skulle bestemme? Eller om de egentlig bare ville skride fra gruppen og i stedet gå ud og gøre noget, der faktisk var vigtigt for dem? Det har jeg, og det er en pænt flad fornemmelse. Backstory kan bruges til at pege karakteren imod de ting som faktisk er vigtige i spillet, og det gør det meget federe at spille! Hvis jeg skulle komme med én anbefaling mht. backstory må det være dette, at bruge backstory til at sikre at karakteren faktisk er engageret i det, der skal foregå.

RELATIONER. Når man spiller karakterer sammen, opstår relationer organisk. Men man kan også kickstarte relationerne med backstory, og bruge backstory til at tilføje lidt krydderi og spændinger. Det er selvfølgelig ikke sådan at det typisk er en god idé at sætte karakterer op til at være dødsfjender (med mindre man virkelig har en god idé med det), men det kan være spændende hvis de UDOVER at have fælles mål til fælles også har enten nogle uenigheder, forskellige prioriteter eller gammelt nag at overvinde i spil, Legolas-&-Gimli style.

HOOKS. Velbyggede backstories kan være et forrygende godt redskab for en spilleder til at lave plot twists og andre lækkerier, og det kan være vildt sjovt som spiller, når ens baggrund/individuelle handlinger undervejs er direkte anledning til plot eller sideplot. Eller til at væve spillernes motivation ind i hovedplottet.

Hvordan bliver det godt?

GØR DET SAMMEN. I det store og hele lever rollespil mellem spillerne. Det kan være en fin og tilfredsstillende aktivitet at fifle med sit eget hjørne af spillet, men de bedste forberedelser er de som er oplæg til spil mellem spillere (og spilleder er også en spiller). Væv din backstory sammen med andre spilleres backstory. Spørg spilleder om hvad spillets temaer kommer til at blive, og lav backstory som sigter på det. På den måde kommer din spilperson til at blive vævet meget mere effektivt ind i spillets verden, både før og under spil. Og med lidt held i sprøjten kan du endda få en plot hook eller to bygget direkte ind i din karakter, enten til umiddelbar brug eller noget som kan springe op og være spændende uger eller måneder senere.

En vigtig del af gør-det-sammen, som det er værd at fremhæve, er forventningsafstemning. Sikr dig at de elementer som du bringer i spil med din backstory, er noget som andre har lyst til at spille på. Retter du ind efter kampagnens generelle temaer giver det næsten sig selv, men hvis du er ude i noget potentielt lidt grænseoverskridende, så sikr dig at andre er OK med at det kommer i spil. Så med mindre du er RIGTIG sikker på at incestuøst, kannibalistisk sex-slaveri passer ind i kampagnen, så tjek lige med dine medspillere før du anbringer det på en fremtrædende plads i din backstory.

GØR DET KORTFATTET. Hvis du selv og andre skal have let ved at BRUGE din backstory, skal den ikke være vildt kompliceret. Der må gerne være et par begivenheder i fortiden og ikke bare en statisk start-tilstand, men hvis du skriver den så andre kan overskue den, er chancen for at andre kommer til at inddrage og bruge din backstory aktivt MEGET større. Og backstory er vildt, VILDT meget federe at have når andre bruger den!

GØR DET ÅBENT. Gør din backstory til en ufærdig fortælling. Jo flere elementer der er åbne, jo mere spil kan det give anledning til. Dermed ikke sagt at du er en Dårlig Rollespiller hvis du har afsluttede elementer i din backstory, men tjek lige at du holder muligheder åbne. Koncentrér dig om at gøre den til et oplæg. Hvis den ligner noget i retning af “Jeg var super forelsket i Alexander …men så blev han myrdet af Philip …og så myrdede jeg selv Philip som hævn …og så blev jeg frikendt i retssagen og alle syntes også at Philip havde fortjent det!” …så leder det ikke så mange steder hen. I særdeleshed kommer du til at blive glad for ikke at have defineret endemålet for din karakters udvikling, men i stedet have opstillet nogle dilemmaer som du først kan løse i spil.

Og så nogle ting ikke at gøre. Et par råd giver sig selv, i form af de positive råd ovenfor, men lidt af det tåler uddybning, i form af oplagte og klassiske faldgruber.

Faldgruber

DEFENSIV BACKSTORY. Der er desværre en moderat udbredt idé om at spilleder er ude på at få ram på spillerne, og derfor skal den kloge spiller så vidt som muligt sørge for at gøre det så svært som muligt for spilleder at gøre dem fortræd. I backstory-sammenhæng kan en defensiv tilgang føre til en meget lidt åben tilgang, idet man prøver at nægte spilleder adgang til muligheder for at gøre sin karakter (og dermed sig selv som spiller) fortræd. Men en karakter uden noget at miste er typisk også en ikke særlig stærkt motiveret karakter, og det udmønter sig let i en ikke særlig motiveret spiller.

Prøv at stole på at der nok skal komme en fed historie og noget spændende spil ud af det, når din spilleder griber fat i sårbare elementer af din backstory og din karakter i det hele taget. Og hvis du oplever gennem længere tid at din spilleder ikke bare udfordrer dig, men tramper på dig på en måde som ikke er fed …så er problemet måske ikke din backstory men din spilgruppe. Og selv den mest defensive backstory i verden vil ikke løse dét problem.

UGAVMILD BACKSTORY. Hvis du skriver din backstory så din karakter er den eneste som betyder noget i hele kampagnen (eller verden!) og andre i bedste fald kan være dine sidekicks, så kan det nemt blive lidt noget skidt, hvis ikke det er en på forhånd aftalt præmis for kampagnen at der er ÉN, central karakter som de andre er hjælpere for. Enten lykkes det ikke for dig at bringe din egen vigtighed i spil fra din backstory, og så bliver det frustrerende for dig, eller også lykkes det for dig, og så bliver det formentlig frustrerende for dine medspillere. Det er super fint at sætte sin karakter op til at være vigtig, men helst som en af flere vigtige personer.

Spilleders rolle

Alt det ovenstående er skrevet ud fra et overvejende individuelt spiller-perspektiv. Hvis du er spilleder, så spil med på spillernes backstory-digterier, og bring dem i spil! Det er super gode redskaber til at live spillet op og engagere spillerne, hvis du inddrager dem og deres karakterers backstories aktivt i spillet.

Og i virkeligheden er der ganske meget af det ovenstående som kan anvendes med meget få ændringer på rollespilskampagners baggrundshistorie. Alt det med give information i afmålte og nyttige mængder, og at fokusere på ting som der skal komme spil ud af nu og senere, det er gode spillederråd!

Sharing is Caring

Endelig er der en lille ting at sige om brugen af backstory: Den er oftest vigtig for et givent rollespil. Hvis du deler backstory (og warstories i øvrigt) uden for den oprindelige sammenhæng, så vær lige hensynsfuld omkring det. Så her til sidst overlader jeg ordet til Pingvinstuen…

~ af troelsken på 4. august 2020.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: