[Miljøet] Otto og scenarie-samtalens tragt

Fastaval er nyligt og godt overstået, og Fastaval har en særlig og central position i dansk rollespil — det er et powerhouse for nyudvikling og erfaringsudveksling, med fokus skønt langt fra udelukkende mht. artsy stuff.

Som vi har talt om før, så former Fastavals Otto-priser samtalen omkring rollespils-scenarier på godt og ondt. Det fokuserer den, og giver folk noget at stræbe efter, hvilket der er gode ting ved, men det skubber også nogle ting ud af samtalen, og det får forbigåelsen til at svie mere når den er så eksplicit og institutionaliseret. De gode ting er rigtig gode! Men de dårlige er også værd at tale om, ikke mindst fordi den samtale kan tillade os at afbøde nogle af de dårlige effekter uden at smide de gode væk.

Scenarie-samtale-tragten

Nogle scenarier starter op med mere hype end andre, i sagens sociale natur, men i det store og hele er samtalen før og under Fastaval ret bred og omhandler i lidt varierende grader alle scenarierne. Under selve Fastaval bølger samtalerne frem og tilbage, med påvirkning fra folk der vælter ud af spil-afviklingerne og deler deres oplevelser, både spændende, skuffende, lærerige og meget andet. En del af samtalen kommer gerne til at handle om, hvilke scenarier der mon bliver nomineret i hvilke kategorier.

Så, lørdag aften, kommer scenarie-nomineringerne op på væggen, og lørdag aften og søndag dag snører samtalen sig sammen om de nominerede scenarier. Samtalens indhold bliver også i høj grad indsnævret til at handle om hvor gode chancer de individuelle scenarier har i de kategorier, de er nomineret i, samt meta-stuff om hvem der har fået hvor mange.

Søndag aften bliver Ottoerne afsløret, og samtalen snævrer sig ret meget ind til at handle om vinderne, og om de kvaliteter i scenarierne, som de vandt for. Dette fokus varer langt hen ad vejen ved også efter Fastaval — de nominerede er også i samtale-spil, men oftest i lidt mindre grad.

For at ikke ting, som bør huskes, skal glemmes…

Det er tragten. Den er ikke kun en dårlig ting, men den kan nemt føre til et par dårlige ting, hvoraf jeg her primært har én i tankerne: TING, SOM BØR HUSKES, RISIKERER AT BLIVE GLEMT. Der er simpelthen erfaringer og redskaber, som med fordel kunne stjæles/drages fordel af, som risikerer at blive tabt, fordi de ryger ud af tragten.

Søndag dag på Fastaval havde jeg en ret god og spændende samtale sammen med Mads Kirchhoff, Lasse Arnsdorf og Dan Kierkegaard. Først stod jeg og Mads foran nominerings-sedlerne (som man gør) i fællesområdet og diskuterede nomineringer og tippede vindere (igen, som man gør). Så kom vi til at tale om nogle af vores gode og interessante oplevelser med ikke-nominerede scenarier, sammenlignede med de nominerede (Lasse og Dan kom til omtrent her, tror jeg) og så fik vi en idé: Vi gik over foran foromtalerne ved reservekø-området og diskuterede os systematisk gennem alle de ikke-nominerede scenarier. Det blev en meget god samtale, som jeg kommer til at udfolde dele af både nedenfor og i fremtiden på bloggen her.

Ikke mindst håber jeg også på at nogle af alle jer andre følger eksemplet, her eller andetsteds, og diskuterer mindeværdige ting ved de ikke-nominerede (eller “kun” nominerede) scenarier. Seriøst, hul i vinderne. De/vi skal nok få al den kærlighed, der er brug for. Kig efter, hvad vi er ved at glemme.

Jeg skal ikke gå alt igennem her, men her følger et par tanker om nogle af de mindeværdige scenarier, jeg selv har været i berøring med eller haft interessante diskussioner om — men denne håndfuld er langt fra udtømmende.

Legenderne om Kamelot

Af Johanne Schilling og Louise Floor Frellsen

Jeg havde en interessant omend uperfekt oplevelse med Legenderne om Kamelot, og der kommer før eller siden et indlæg om mekanik og ansvar baseret på netop den oplevelse. Her vil jeg blot fremhæve, at Legenderne om Kamelot udover et fuldfedt, teatralsk og tragisk drama er en glimrende værktøjskasse. Hvis du nogensinde overvejer at lave dramatisk rollespil (eller fiktion for den sags skyld), så vil scenariet være et fremragende redskab til at finde de temaer i Kong Arthur-sagnkredsen, som du vil arbejde med, og til at gøre dem til interessant og nuanceret drama.

Jeg håber at det blive uploadet snart.

Når den sidste sol dør

Af Mads Egedal Kirchhoff

Jeg har ikke selv spillet det, men dette scenarie lader til at have perset måske lige så mange tårer som Indtil vil finder ham, med væsentligt færre runs. Ja, teksten er vist lidt noget rod som fortjener en gennemarbejdning til, men det er en interessant og nyskabende leg med temaerne ensomhed, tab og dødelighed, som har haft en stærk effekt. Det kan vise sig vel værd at samle det op og tage et kig på hvad det er, det gør, som kan virke så stærkt.

#Feminism

Af umanérligt mange forskellige mennesker

Her har jeg haft en del fornøjelse ud af at læse og udvælge, og jeg fik spillet to af spillene på Fastaval. Det er ikke alle spillene, der er lige gode som nano-spil specifikt, men der er mange tankevækkende og spille-værdige spil, om end som sagt at nogle af dem egner sig bedre til at blive spillet med en smule mere forberedelse og logistik end con-nano-formatet helt understøtter. Seriøst, få jer et eksemplar og gå på rov. Der er meget at spille og mange bidder at stjæle til andre formål, og mange tanker at få.

Jeg fik selv spillet Her Last Tweet af Rowan Cota om skoleskyderier og sociale medier (glimrende) og Tropes Versus Women af Ann Kristine Eriksen (som vist også har skrevet noget andet til Fastaval, men det blev pingvin-nomineret og er derfor ikke dagens emne). Specielt det sidste, angiveligt den morsomme lille palate cleanser til sidst, gav mig udover et godt grin faktisk en regulær, feministisk aha-oplevelse, som jeg kommer til at blogge om på et senere tidspunkt.

The Intrepid Seven

…A Space Colony Diary of a Septad

Af Jacqueline Bryk og Evan Torner

At spille dette på mange måder meget sære (queer and otherwise) scenarie var min Fastavals højdepunkt, uden sammenligning. Jeg spillede andet, der var rigtig, rigtig godt, og som i et andet år kunne have været det bedste. Forstå mig ret, og bemærk den fulde vægt af mine ord, når jeg siger at dette var en større oplevelse for mig end Forrykt. Teksten gør ikke rigtig den dér normale ting med at forklare hvad der sker og inddrage spilleder (og dermed potentielt også dommerne) som kumpaner i processen, og de fleste af spillederne lader til at have været nærmest i panik før de skulle køre det, fordi de ikke var sikre på hvad i alverden de skulle stille op med dette intrikate 8-punkts net af specifikke scene-instruktioner. Det lader dog til at have kørt solidt til godt (og dermed mener jeg !!!) i de fleste grupper.

Det var på en gang morsomt, sexet og højtideligt, ting som ofte går lidt i vejen for hinanden. Men ikke her. Det kommer til at tage mig noget tid at vikle mit hoved rundt om hvad det var, der skete, og det kommer I måske til at høre mere om. Helt grundlæggende var det bibelsk/mystisk skabelse møder high concept, originalt science fantasy som redskab for at spille et spil om syv personer, der skal have et queer gruppe-ægteskab til at fungere. Spillet har ekstremt interessante emergente egenskaber.

Vi havde syv-personers rituel nød-gruppesex for at redde vores ægteskab — og planeten. Udspillet fysisk i en bunke på gulvet med Ars Amandi som teknik. Og det var sjovt, men ikke fjollet.

tal! for pokker

Hermed er opfordringen givet til at reflektere over hvad der er værd at samle op, som ikke kom gennem tragten. Tænk, tal, skriv, spil. Både med og uden gyldne skarver.

 

~ af troelsken på 30. marts 2016.